|
Dato: 22-06-2012
Dialogmøder 2012: Sæt X i kalenderen!
Traditionen tro afholder HAKL igen i år dialogmøder med udbydere og lokale uddannelsesudvalg. Denne gang er temaet: Det dobbelte kompetenceløft – hvordan kan det gøres?
HAKL har i det forgangne år beskæftiget sig meget med, hvordan sammensætning af kurser i kursusstrukturer/forløb, kan bidrage til løft af ufaglærte og faglærte medarbejderes kompetencer, det vi kalder det dobbelte kompetenceløft.
HAKL vil gene drøfte, hvordan dette kan ske, samt hvilke kurser der er centrale, og hvordan vi laver kompetencepakker og sikrer udbuddet/forsyningssikkerhed, samt hvordan vi arbejder mere systematisk med realkompetencevurdering og hvordan vi kombinerer AMU og Åben Uddannelse.
HAKL opfordrer de lokale uddannelsesudvalg til at drøfte på deres møder, hvordan skolen kan arbejde med at styrke det dobbelte kompetenceløft af medarbejdere.
Møderne foregår på
Niels Brock Kursuscenter, København den 11. september kl. 10.00 – 13.00 og
Århus Købmandsskole, Business Centret den 20. september kl. 13.30 – 16.00.
Invitationer og program for dialogmøderne vil snarest blive udsendt på mail til afdelingsledere, uddannelses- og kursuschefer samt medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg.
|