Kurser/Efteruddannelse

Skal du have ajourført eller udbygget dine kompetencer, så du kan varetage andre og bredere jobfunktioner i virksomheden eller måske specialisere dig?

Eller er du interesseret i at blive faglært?

Inden for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse har vi udviklet en lang række kurser målrettet dine og virksomhedernes behov.

Kurserne er arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og varer typisk 1-2 dage. De kan tages hver for sig eller stykkes sammen til korte Efteruddannelsesforløb efter behov og udbydes fleksibelt af handels- og erhvervsskoler over hele landet.

Kurserne er udviklet til dig der har til og med en erhvervsuddannelse, men kurserne kan tages af alle.

Deltagerbetalingen er lav, og er du ansat i en virksomhed, er der mulighed for at din virksomhed kan få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, når du er afsted på kursus. Læs mere om VEU-godtgørelse og befordringstilskud.

Hvis din virksomhed er omfattet af en overenskomst, vil der også i mange tilfælde være oprettet kompetencefonde, hvor du kan få yderligere tilskud.

På amukurs.dk kan du se alle de kurser, vi kan tilbyde og hvor og hvornår de afholdes.

Læs også AMU-kurser kort fortalt, som kan printes ud og omdeles i virksomheden til andre medarbejdere og ledere.