AF ALBERTE UHRE MORTENSEN, KONTORASSISTENT HOS PAREXEL
„Hvad skal du lave efter gymnasiet?“ har været det mest hyppige (og til tider trælse) spørgsmål, jeg er blevet spurgt om til samtlige arrangementer siden starten af 3.g. Med en stor usikkerhed har jeg altid svaret, at jeg skulle flytte til Tyskland for at arbejde og for at lære det tyske sprog samt en ny kultur.
Point of no return
Lørdag d. 6. august var dagen hvor mit eventyr i hjertet af Europa, Berlin, skulle begynde. Med meget blandede følelser kørte vi af sted og med et bankende hjerte var min puls helt oppe og ringe. Her var så mit point of no return, no going back. Jeg var nu et skridt tættere på at starte et helt nyt liv op. Jeg har i 19 år boet i den samme by og i det samme hus, og jeg var kun bevæget mig i kendte mønstre. Det var derfor et kæmpe skridt, da jeg skulle sige farvel til min trygge hjemmebase i Odense og sige hej til en helt ny by.
Ingen fast bolig
Da jeg kom til Berlin havde jeg endnu ikke fået en bolig, da boligmarkedet er helt sindssygt hernede. Efterspørgslen er gigantisk og udbuddet er meget svingende. Jeg startede derfor med at bo i en ferielejlighed med en af de andre PIU-elever, hvilket også var en udfordring i sig selv. Når man flytter sammen med en for første gang, er der mange ting man lærer – ikke bare om den anden, men også om en selv.
Efter mange timers søgning på nettet, kontakt til venner og bekendte, fik vi endelig kontakt til en dansker, som har en lejlighed, hvor vi kunne bo midlertidigt. FEDT. Vi flytter derfor for anden gang – denne gang til en kæmpe lejlighed beliggende med udsigt til Fjernsynstårnet og Alexanderplatz. Men jagten på en fast bolig blev ved, og det var først efter en måned, at vi fik underskrevet en boligkontrakt og fik vores helt egen lejlighed.
Hverdagen
De første to uger gik for mig med at lære det tyske sprog, skabe nye indtryk og prøve at finde rundt. Mit arbejde, ved en af verdens største medicinalvirksomheder, er svært at forklare uden at det hele lyder som volapyk. To be honest, jeg har selv svært ved at forstå alle de ting, jeg laver – men på en eller anden måde giver det alligevel mening for mig. På min første arbejdsdag blev jeg budt velkommen med blomster af den skønne afdeling, jeg nu sidder i. Teknisk Service kan for mange lyde lidt nørdet – og ja, det er det skam også. I en afdeling, hvor jeg er den eneste, der kan bløde flere dage i træk uden at dø, var det overraskende let at finde sig til rette. Jeg har aldrig mødt så imødekommende og sjove mennesker på en arbejdsplads. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men jeg blev kun positivt overrasket over den energi, og det team jeg arbejder med.
Jeg har brugt den første måned på at finde mig til rette, lære stedet at kende og finde ud af, hvor hårdt det egentligt er at arbejde mindst 42,5 timer om ugen. Og ikke nok med det – så skal man også klare alle de huslige ting, som mine forældre normalt har gjort for mig. Rydde op, vaske tøj, lave mad – ja listen er lang. Man er overladt til sig selv, og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med. Det er derfor ikke kun det tyske som er svært at vænne sig til – det er hele ens hverdag.
Arbejdet
Mit arbejde består mest af ”user support” – altså at hjælpe andre med problemer i firmaets databaser. Det kan både være over e-mail, telefon eller at de personligt tropper op ved min dør og spørger om hjælp. Alle former er lærerige på hver deres måde, og især hvis man faktisk kan hjælpe dem med deres problemer. Efter blot tre uger på mit arbejde havde jeg den første person, som bankede på min dør og skulle bruge hjælp. Hun snakkede og forstod kun tysk, og ingen andre i min afdeling var ledige på dette tidspunkt – så der var bogstavligtalt ingen hjælp at hente. Jeg kastede mig dog ud i opgaven med stor entusiasme, og forsøgte at hjælpe på den mest logiske måde jeg kunne se mig ud af – hvilket også virkede til sidst. Her kom en af de små sejre, som giver mig mod på at blive ved.
Læring og forståelse på tysk
Siden jeg startede på mit arbejde, har jeg lært noget nyt hver dag. Om det er et nyt tysk ord eller hvordan man håndterer flere studier i en portal, så er det bestemt lærerigt at være mig. Selvom jeg ikke forstår alt hvad der bliver sagt, og selvom at jeg ikke snakker flydende tysk (endnu), så kunne jeg ikke have det bedre på arbejdet, for jeg ser en fremgang hver dag. Det er også blevet lettere at begå sig i den ”rigtige” verden – når man enten er ude at handle eller spørge om vej til den nærmeste S-bahn station. Der er endda folk som spørger mig om hjælp nu – så må jeg godt nok være begyndt at ligne en tysker!
Netværk
Der er selvfølgelig andre udfordringer end blot de praktiske. Man skal have skaffet sig et helt nyt netværk, hvilket for mange kan være utroligt svært. For mig skete det hele meget hurtigt. Jeg startede med at bo sammen med en anden dansker – hvilket selvfølgelig skaffede mig ind i hans netværk.
Jeg startede derudover også til fodbold med nogle fra mit arbejde, hvilket jeg kan anbefale alle at gøre. Det er både sjovt og lærerigt. Jeg får både dyrket motion og lært det tyske hverdagssprog at kende. Jeg får samtidig nogle andre bekendtskaber, end hvis jeg bare havde taget en tur i byen. Det skader heller ikke, at efter træningen så smutter vi hen på den lokale pub – her får vi lige en øl eller to.
Jeg har også fået kontakt til en person, som arbejder med at hjælpe unge med at komme til udlandet. Her er jeg blevet ambassdør, så jeg har et lille hobby job, hvor jeg hjælper andre unge med at komme til Tyskland. Dette har også skabt et andet netværk og gør, at jeg får direkte kontakt med nogle, der enten overvejer at flytte til Tyskland eller dem, som lige er flyttet hertil.
Kulturen
Det var i starten svært at vænne sig til den tyske kultur. På trods af, at den minder meget om den danske, så er den bestemt anderledes. Jeg fik et kæmpe chok, da jeg blot efter et par dage i Berlin skulle med S-bahnen hjem fra arbejde – her sad alle klokken 18.00 med en øl i hånden. På en tirsdag. Jo længere tid jeg har været her, jo mere normalt er det blevet for mig.
Den tyske madkultur er også meget anderledes end den danske. På hvert gadehjørne er jeg sikker på, at finde enten en döner eller en curry-wurst butik. Det er jo ikke for sjov, at man kender dem som pølsetyskerne. Derudover mødes tyskere aldrig hjemme hos dem selv – de elsker at være ude og drikke en øl sammen – og hvem elsker ikke det? Og når en øl koster omkring 1,5 euro så er der også råd til en masse af dem.
Mere blod på tanden
På trods af at min start ikke har været en dans på røde roser, så ville jeg gøre det hele en gang til uden at tvivle. Selvom jeg kun har været her 1/12 af den tid jeg skal være her, så kan jeg allerede mærke pä mig selv, at jeg har taget det bedste valg nogensinde. Jeg er overbevist om, at dette år bliver en oplevelse jeg aldrig kommer til at glemme. Det her har bare gjort mig endnu mere klar på at komme mere ud i verden, og jeg er nu helt sikker på, at mit fremtidige job skal være internationalt.