Talentspor

Inden for Handelsassistent, Salg, er det muligt at tage talentspor. Talentspor giver eleven mulighed for fordybelse og specialisering.

Elever, der gennemfører grundforløbet med et godt resultat, kan tage deres hovedforløb på talentspor. Det betyder, at en stor del af uddannelsen er på højere niveau end det normale. Talenteleverne har fag på højere niveauer og ekstra faglige udfordringer.

For at gå på talentspor skal man have en uddannelsesaftale, hvor elev og læreplads er enige om, at eleven gennemfører sin uddannelse på talentspor. Skolepraktikelever kan også vælge talentspor.

Valg af talentspor skal indskrives i uddannelsesaftalen og elevens uddannelsesplan.

Men det kan også ske efter at eleven er startet på sit hovedforløb, hvis elev og virksomhed er enige om det.

På talentspor foregår mindst 25% af hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske forløb. Hvert talentspor består af et bundet specialefag og et valgfrit specialefag. Det valgte talentspor vil fremgå af uddannelsesbeviset.