Ca. 50 elever går hvert år i gang med specialet Logistikassistent.
Praktikuddannelsen - hovedforløbet
Praktikken for specialet logistikassistent er 2 år og foregår i en virksomhed, der er godkendt som praktiksted. For at blive godkendt som praktiksted kan virksomheden kontakte den lokale handelsskole.
Oplæringen i virksomheden kan tilrettelægges fleksibelt: elev og virksomhed vælger arbejdsopgaver til oplæringen ud fra en liste, der fremgår af det faglige udvalgs praktikplan.
- Logistikassistent - godkendelsesskema
- Hvor mange elever må man have?
- Logistikassistent - praktikplan
Specialefagene og fagprøven på hovedforløbet
Den praktiske oplæring i virksomheden understøttes af skoleundervisningen i specialefag mellem 8-12 uger. En del af specialefag udgør en faglig kerne og er fælles og bundne for flere specialer, dertil kommer de valgfrie uger, hvor virksomhed og elev selv ud fra deres konkrete behov kan vælge de mest relevante valgfri specialefag.
I den sidste fase af praktikperioden går eleven i gang med sin fagprøve.