Ca. 390 elever går hvert år igang med Økonomi.
Praktikuddannelsen - hovedforløbet
Praktikken for specialet Økonomi er 2 år og foregår i en virksomhed, der er godkendt som praktiksted. For at blive godkendt som praktiksted kan virksomheden kontakte den lokale handelsskole.
Oplæringen i virksomheden kan tilrettelægges fleksibelt: Elev og virksomhed vælger arbejdsopgaver til oplæringen ud fra en liste, der fremgår af det faglige udvalgs praktikplan.
Specialefagene og fagprøven på hovedforløbet
Den praktiske oplæring i virksomheden understøttes af skoleundervisningen i specialefag mellem 9-11 uger. En del af specialefagene udgør en faglig kerne og er fælles og bundne for alle elever. Dertil kommer de valgfrie specialefag på 3-5 uger, hvor virksomhed og elev selv ud fra deres konkrete behov kan vælge de mest relevante valgfrie specialefag.
I den sidste fase af praktikperioden går eleven i gang med sin fagprøve.