Vidste du, at ufaglærte medarbejdere i detailbranchen kan opnå faglært status gennem efteruddannelse med AMU-kurser med lav deltagerbetaling og VEU-godtgørelse?
Kurserne er udviklet af Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser og Efteruddannelsesudvalget HAKL.
Du kan læse mere om kurserne på amukurs.dk/detailhandel/fra ufaglært til faglært.
Før kursustilmelding er det altid en god idé at kontakte nærmeste kursusudbyder for at få udarbejdet en realkompetencevurdering (IKV i AMU). På den måde kan medarbejderen få papir på de erfaringer og den uddannelse, vedkommende allerede har og skal kun på kursus i de elementer, som han/hun mangler, for at kunne bestå fagprøven og blive faglært.
Læs evt. mere om kursuspris og VEU-godtgørelse på Uddannelsesnævnets hjemmeside eller kontakt relevant kursusudbyder.