Undervisningsministeriets tal for AMU-aktiviteten i 2016, vidner om en mindre stigning i HAKLs kursusaktivitet.
Kursusaktiviteten har ellers været præget af en negativ tendens de seneste år, hvor det årlige antal af kursister på HAKLs områder er faldet stødt, fra ca. 250.000 i 2011 til 120.315 i 2015.
Antallet af HAKLs kursister i 2016 viste 122.892, dermed er det første gang siden 2011, at der kan aflæses en stigning i kursusaktiviteten.
Udvikling i kursusaktivitet 2011-2016
De største områder inden for HAKL er fortsat:
- Administration (56.565 kursister i 2016)
- Ledelse (21.235 kursister i 2016)
- Detailhandel (14.112 kursister i 2016)
Følgende områder har haft fald i aktiviteten:
- Handel og logistik (fra 834 kursister i 2015 til 473 kursister i 2016
- Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og efterforskning (fra 291 kursister i 2015 til 44 kursister i 2016)
- Produktion af trykt og digital kommunikation (fra 2.775 kursister i 2015 til 1.021 kursister i 2016)
- Viden og forretningsservice (fra 5.487 kursister i 2015 til 4.507 kursister i 2016)