Ny FKB Tandklinikassistent godkendt

Den nye FKB 2748 Administration og assistance i tandklinikken er en opdatering og afløser den nuværende FKB.

 

Den fælles kompetencebeskrivelse er blevet opdateret med enkelte nye arbejdsfunktioner og de nyeste tal og statistik inden for den private og offentlige tandpleje.

Tandklinikassistenter har jobfunktioner inden for assistance, behandling og administration i tandplejen.

De fagspecifikke funktioner i forbindelse med assistance til tandlæger og tandplejere omfatter blandt andet forberedelse til undersøgelse og behandling, assistance ved tandrensning, blegning og kirurgi. FKB´en har opdateret arbejdsfunktionerne, herunder anvendelse og viden om digitalt udstyr, ergonomi, samt kontrolfunktioner i forbindelse med røntgen og hygiejneprocedurer. Der indføres hele tiden ny teknologi på klinikkerne, f.eks. inden for digital aftryksteknik, og dette er også medtaget i den ny FKB.

HANSENBERG er fortsat godkendt til at udbyde FKB 2748 Administration og assistance i tandklinikken.

FKB 2236 Administration og assistance i tandklinikken nedlægges pr. 30. juni. Læs mere om den nye FKB 2748 Administration og assistance i tandklinikken ved at følge linket i boksen til højre.