Den nye uddannelsesordning, der netop er sendt i høring på skolerne, tilføjer et talentspor til uddannelsen.
Til sommer bliver det muligt at gennemføre uddannelsens hovedforløb med talentspor inden for blandt andet profylakse med fokus på tandpleje af børn og unge samt protetik og laboratoriearbejde.
Inden for talentsporet er det muligt at vælge mellem 3 forskellige faglige toninger:
- Profylakse og supragingival tandrensning
- Profylakse med fokus på tandpleje af børn og unge
- Protetik og laboratoriearbejde
En høring mest til skolerne
Når et fagligt udvalg sender en uddannelsesordning til høring, handler det om en obligatorisk høring, hvor de udbydende skoler får mulighed for at kommentere på ændringerne set i forhold til de økonomiske rammer. Høringen er samtidigt også en orientering til skolerne om, hvilke ændringer der vil ske til sommer.
Når høringen er afsluttet den 4. april, vil der gå nogle uger, før uddannelsesordningen bliver udstedt og den endelige version kan hentes i www.eud.uddannelsesadministration.dk