Undervisningsministeren har i dag offentliggjort navnene på de erhvervsuddannelser, der i 2017 betragtes som fordelsuddannelser, og handelsuddannelse med specialer er blandt de 33 uddannelser, der er på ministeriets liste.
Som led i Trepartsaftalen fra august udpeges der blandt erhvervsuddannelserne et antal ”fordelsuddannelser”, hvor der er særligt behov for arbejdskraft og gode muligheder for praktik og job.
Udpegningen til fordelsuddannelse kan desuden betyde, at virksomheder, der ansætter elever inden for fordelsuddannelserne i 2017, får en ekstra økonomisk bonus udbetalt, når året er gået. Det forudsætter, at der i løbet af 2017 ansættes flere elever, og at uddannelsen derfor kan leve op til kriterierne:
- Mindst 9 ud af 10 elever skal have opnået en uddannelsesaftale (praktikplads) i en virksomhed senest tre måneder efter, at de har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen
- Omfanget af tid i skolepraktik må ikke overstige 15 pct. på den enkelte fordelsuddannelse set over et år.