Danmarks bedste detailhandelselever er på vej til Aalborg

Om ganske kort tid går det løs med DM i Skills i Gigantium i Aalborg; Detailhandelsuddannelsen repræsenteres af 18 elever fra ni skoler.

 

I dagene 26.-28. januar 2017 løber Danmarksmesterskaberne i Skills af stablen. Elever fra Detailhandelsuddannelsen konkurrerer i otte discipliner over de tre dage. Konkurrencerne tager udgangspunkt i uddannelsens fire kerneområder: Koncept, salg drift samt butik og produkt.

Konkurrencerne er publikumsvenlige og giver et godt indblik i, hvad detailhandelselever arbejder med under deres uddannelse, og hvad der venter dem, når de skal prøve kræfter med den virkelige verden.

Danmarksmesterskaberne foregår i Gigantium i Aalborg. Detailhandelsuddannelsens stand, hvor konkurrencerne foregår, findes i Idrætshallen på stand 2018. Der er gratis adgang alle tre dage.

SkillsDenmark, der afholder mesterskaberne, har produceret nogle små film om konkurrencefagene. Filmen og Detailhandelsuddannelsen kan ses her: https://youtu.be/48AbZgk39FA?list=PLes0osHBCYXM-Rsr7ykGfhcGgdWI16Nlz