Tilfredsheden med AMU-kursernes kvalitet er høj

HAKL har i sin kvalitetsrapport 2016 bearbejdet data fra Undervisningsministeriets tilfredshedsmåling VisKvalitet.dk. 

Den gennemsnitlige tilfredshed på tværs af kursusudbydere og kurser er på 8,0 på en skala fra 0 - 10. Det gælder inden for HAKLs område og AMU generelt.

Kursusudbydere inden for HAKLs område, der oplever størst tilfredshed med kvaliteten målt på "lærerens præstation" og "undervisningens form og indhold" på tværs af kurser, er:

  • Medieskolerne, Viborg Mediecenter
  • Handelsfagskolen
  • EUC Nord
  • Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
  • CELF
  • Campus Vejle


331 af HAKLs kursustitler er blevet evalueret af 63.171 deltagere fra 1. marts - 31. december 2016. Flest kurser inden for:

  • Administration (61)
  • Produktion af kommunikations- og medieprodukter (47)
  • Detailhandel (44)


Den gennemsnitlige tilfredshed målt på "kursusudbytte" ligger på 7,7. Det er 0,1 højere end gennemsnittet på alle AMU-kurser. Variationen i kursusudbytte er stor; fra 9,4 - 5,4 i gennemsnit.

Læs rapporten om, hvordan de godkendte kursusudbydere klarer sig og hvordan de enkelte kurser på tværs af udbydere er placeret.