Efteruddannelse er på dagsordenen hos Munck i Nyborg. Tietgen KompetenceCenter er en mangeårig samarbejdspartner.
Munck arbejder strategisk med efteruddannelse. Med så mange medarbejdere i vidt forskellige funktioner og med adskillige afdelinger i Danmark indenfor asfalt, forsyningsledninger, havne og anlæg er planlægning og gennemførsel af relevant efteruddannelse både en vigtig nødvendighed og et rum for medarbejdernes fællesskab. Gennem flere år har Tietgen KompetenceCenter været en af virksomhedens faste uddannelsespartnere.
”Vi har stort set en eller anden form for kursus eller lærende aktivitet hver eneste uge i vinterhalvåret”, fortæller HR Koordinator Mia Hardorf. ”Vi planlægger vores efteruddannelse strategisk for alle faggrupper. Gennem de sidste tre år har vi blandt andet fokuseret på at give medarbejderne en grundig opkvalificering inden for Excel, da alle arbejder med programmet i større eller mindre grad. I den forbindelse fik jeg anbefalet underviser Laila Larsen, som tidligere er blevet anvendt i Munck med stor succes.”
Der blev hurtigt aftalt form og indhold på forløbene og medarbejderholdene blev planlagt. Munck har således de sidste 2 år sendt 160 medarbejdere på såvel grundlæggende som udvidet Excel, og de fortsætter. Derudover har virksomheden også afholdt it kurser i Power Point og Excel Kuber med fine resultater.
Hos Munck er de godt tilfredse med såvel den faglige kvalitet som den læringsmæssige tilrettelæggelse og anbefaler derfor gerne Laila Larsen og Tietgen KompetenceCenter.