Praktikpladssituationen, oktober 2017

Skolerne har nu registeret aftaler til og med udgangen af oktober, og handelsuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen fastholder den positive udvikling, mens de øvrige uddannelser stadig har lidt færre aftaler end samme tid sidste år, selvom den seneste måned har bremset tilbagegangen.

Detail -3% 
Event -6% 
Handel +6%
Kontor -2%  
Fitness -19% og
Tandklinikassistent +5%.

Tallene kan findes uddybet på siden EUD månedlig praktikpladsstatus

EUX eleverne

Den første årgang af ”rigtige” EUX elever, der har gennemført både GF1, GF2 og det studiekompetencegivende år, fik bevis for eux 1. del i sommer, og 272 GF1 elever med EUX har på nuværende tidspunkt indgået en uddannelsesaftale. Aftalerne med de helt unge EUX-elever fordeler sig med

Detail: 108

Handel: 61

Kontor: 103

I alt er der indgået 785 aftaler med både unge og voksne EUX-elever i år.

Optag på grundforløbene

Som nævnt ovenfor er der indgået 785 aftaler med EUX elever. Ministeriet har endnu ikke opgørelser af, hvor mange elever der har afsluttet et grundforløb i sommers og dermed kan være praktikpladssøgende. Ind til videre har ministeriet alene opgørelse af, hvor mange der er påbegyndt et grundforløb i løbet af 2016-2017.  Optaget fordelt på de enkelte uddannelser og elevernes baggrund (elevtype) fremgår af sekretariatets oplæg (linket ovenfor), og hvis man nøjes med at se på sommerens optag i juli-august på de uddannelsesspecifikke grundforløb, GF2, har der en lille positiv udvikling i 2017 i forhold til 2016 for Detail, Event og Handel, men der er optaget færre inden for Kontor, Fitness og Tandklinik.