Der er nu udviklet 40 nye digitale kursusmaterialer, som ligger klar på Uddannelsesnævnets hjemmeside under Skoler - Digitale kursusmaterialer.
HAKL har nu ialt 155 digitale kursusmaterialer til AMU-kurser inden for detail, ledelse, kontor, handel, it, regnskab, medie og kommunikation, samt fælleskataloget, der kan anvendes af underviserne i deres tilrettelæggelse af AMU-kurserne.
Det digitale kursusmateriale er udviklet, så det i princippet kan afvikles som fuld fjernundervisning. Materialet skal dog som udgangspunkt tilpasses af underviserne på skolerne i forhold til den konkrete kursustilrettelæggelse og kontekst, som det skal indgå i.