Nyt til skoler om positivlisten 2018 for 6-ugers jobrettet uddannelse for ledige.
AMU-kurser på ny positivliste for ledige meldt ud
Ny positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige træder i kraft den 1. marts 2018.
Kun 125 HAKL-kurser på listen
Positivlisten 2018 indeholder kun 125 HAKL-kurser – det er 20 færre end Positivlisten 2017. Kort før jul blev HAKL nemlig bedt om af STAR at reducere antallet af indmeldte kurser for 2018 med 22.
HAKL valgte at fjerne nogle af de kurser, der ikke indgik i de 10 eksisterende, vejledende kursusforløb samt nogle af de ny-indmeldte kurser. Det drejer sig om HR-administrative kurser, samt projekt- og ledelseskurser og nogle administrative kurser og et enkelt ERP-kursus. Se listen over fjernede kurser.
Baggrunden for reduceringen af kurser var, at andre efteruddannelsesudvalg havde indmeldt flere kurser end i 2017, og den samlede max. grænse på 900 AMU- og EUD-enkeltfag dermed var overskredet.
Opdatering af hjemmeside i februar
Sekretariatet går nu i gang med at opdatere hjemmesiderne og kursusfolderne om 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige og kursusstrukturerne på amukurs.dk.
Se hele listen over kurser fra STAR.