Skal man holde fast i den gode service i perioder med vækst og udvikling, stiller det krav til kommunikationen og samarbejdet. Derfor tog de efteruddannelse på Kursuscentret Campus Vejle.
DGI Huset Vejle er i vækst. Huset, der rummer café, svømmehal, fitness og fem haller, har for få år siden fået en lillesøster i form af arenaen Spektrum. På mange kvadratmeter har 60 fastansatte deres daglige gang. Det er dem, der alle ugens dage sørger for, at man går derfra med et smil på læben.
Det er nærmest uundgåeligt, at der opstår små konflikter i perioder med forandringer, når man som DGI har engagerede medarbejdere. I DGI Huset oplevede de tilbageløb i processerne. Og de oplevede, at der opstod ineffektive processer. Derfor besluttede de at tage hånd om sagen. I perioden mellem december og februar valgte de at gøre deres samarbejde, kundeservice og kommunikation endnu bedre.
Dette skete med hjælp fra Kursuscenter Campus Vejle.
Kursuscentret Campus Vejle inddelte medarbejderne på tre kursushold på kryds og tværs af afdelinger. Dette gav en unik mulighed for, at medarbejdere fra forskellige afdelinger kunne mødes. Kurset skabte rum og tid til at diskutere, blive klogere på hinandens profiler og lære om hinandens arbejdsopgaver. Alt imens de fandt løsninger på hverdagens udfordringer.
Alle 60 medarbejdere fik hver fem AMU-kursusdage i kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering, både for at skabe effektiv kommunikation og løfte den enklte medarbejders kompetencer. Kurset blev gennemført i løbet af en måned, hvor der var almindelige arbejdsdag mellem kursusdagene. Dette gav dem tid til at reflektere over den nye viden, og bruge de nye metoder og værktøjer fra kurset.