HAKL debatterer ny udvalgsstrategi

Den 21. marts debatterer medlemmerne i HAKL på et strategimøde problemstillinger og udfordringer, de vil have fokus på frem til 2021.

Strategimødet tager udgangspunkt i 3 prioriterede temaer:

A. Det dobbelte kompetenceløft – AMU i sammenhæng med det videregående uddannelsessystem.
Temaet rummer kompetenceløft både horisontalt og vertikalt, herunder brug af realkompetencevurderinger.

B. It-kompetencer og digitaliseringens betydning bredt for jobfunktionerne.

C. Større fleksibilitet i AMU-udbuddet. Fleksibiliteten i udbuddet skal ses i sammenhæng med, hvordan man kan styrke brugen af realkompetencevurderinger.

Strategidrøftelsen skal munde ud i, at der bagefter kan udarbejdes og vedtages en ny strategi- og handlingsplan i HAKL. HAKL arbejder også med opfølgning på VEU-trepartsaftalen fra oktober sidste år om kursusgennemgangen samt test og prøver i AMU.