Pulje til udvikling af prøver på AMU uddelt

HAKL har modtaget midler fra puljen til udvikling af test og prøver i AMU i 2018.

Uddelingen af puljemidler til udvikling af test og prøver i 2018 betyder, at HAKL nu for alvor kan komme videre med udviklingsarbejdet. Som udgangspunkt skal der udvikles test og prøver til kurser, der har haft en aktivitet på 0,5 årselev og derover det seneste år.

Erfaringer med digitale test
HAKL har allerede en del erfaringer med, hvordan man udvikler digitale start- og sluttest og effektmålingstest, som et led i de TUP-projekter og andre digitaliseringsprojekter, der har kørt i de seneste år. I alt har HAKL udviklet 162 digitale test, der ligger på Undervisningsministeriets effektmålingssystem Vis Effekt, hvortil der også er udviklet vejledningsvideoer for kursister, undervisere og administratorer.

Test og prøver til ca. 215 kurser
HAKL skal i alt udvikle test til mindst 215 kurser – hvoraf over 100 kurser med en aktivitet på 0,5 årselev og derover allerede har digitale test. En række faktorer gør dog, at testene formentlig skal have et gennemsyn før de kan anvendes som obligatoriske test og hertil kommer altså minimum 100 test mere, der skal udvikles fra bunden.

Kontakt til skoler
HAKL vil derfor i det sene forår/sommer tage kontakt til skoler og udviklere med henblik på at få sat arbejdet med gennemsyn, udvikling og prøve-testning i gang, så de første kursustest kan blive godkendt og anvendt. 

Se liste over hvilke kurser der skal udvikles test og prøver til