Årets vindere af Politikens Undervisningspris er fundet, og blandt hovedprisvinderne finder vi en fra det merkantile område.
For sjette år i træk uddelte Politiken deres undervisningspris, hvor de tre bedste lærere fra henholdsvis grundskolen, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser blev hædret.
Sidste år vandt Mette Kronborg fra IBC hovedprisen inden for feltet for erhvervsuddannelser - hun blev indstillet for sit arbejde som underviser på Eventkoordinatoruddannelsen.
I år gik hovedprisen igen til en lærer fra det jyske. Det var nemlig Anders Rishøj fra EUC Nord, som endte med at løbe med trofæet. Anders blev indstillet hele 17 gange, hvilket fortæller en del om hans arbejde med de unge.
EUC Nord har på deres egen Facebookside lagt en video op af prisoverrækkelsen, hvor det også er muligt at se interviews med nogle af de elever, der har indstillet Anders.
EUC Nord har selv skrevet et flot indlæg omkring Anders Rishøj, som kan læses her
Stort tillykke fra Uddannelsesnævnet til Anders Rishøj!