De fire merkantile uddannelsesordninger er godkendt

Uddannelsesordningerne for Detailhandelsuddannelsen, Eventkoordinatoruddannelsen, Handelsuddannelsen og Kontoruddannelsen er udstedt og træder i kraft pr 1. august. 

Uddannelsesordningerne blev sendt i høring i april og er nu godkendt af undervisningministeriet. 

På Handelsuddannelsen med specialer træder det nye speciale - Digital Handel B2B - i kraft pr 1. august, mens der er kommet talentspor på specialet Handelsassistent, Salg.

På Detailhandelsuddannelsen træder de to nye specialer - Digital Handel og Convenience m/u profil - i kraft pr 1. august.

På Eventkoordinatoruddannelsen er faget "Projektstyring i praksis" tilkoblet de uddannelsesspecifikke fag og kan gennemføres på ekspertniveau.

Ændringerne i Kontoruddannelsen med specialer omfatter justeringer af valgfrie specialefag inden for specialerne Offentlig administration og Lægesekretær.