Ekspertfag på kontorspecialerne offentlig administration og lægesekretær

Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlig Forvaltning (OmKOF) har i maj måned inviteret offentlige arbejdsgivere, elever og skoler til konference om digitalisering i den offentlige sektor og behovet for dygtige elever.

150 gæster besøgte de to konferencer og der var en stor spørgelyst til digitalisering og fag på ekspertniveau og eksamen på AU-niveau og muligheden for at få de første ECTS point medens du er i gang med din erhvervsuddannelse.
Arbejdsgivere med elever der har taget ekspertfag, gav videre af deres erfaringer med de høje niveauer på hovedforløbet. Læs mere her
ekspertfag2

Sønderborg kommune: Elever med ekspertfag er guld værd

Lisbeth Bager er specialist og elevansvarlig ved Sønderborg Kommune og er begejstret for de kompetencer, som elever med ekspertfag får. Hun er dog endnu mere begejstret for den metode, som ekspertfagene giver: ”Mange elever løser en opgave og vender så tilbage. Efter et ekspertfag tænker de hele vejen rundt og kan se opgaven fra flere vinkler.”

Et eksempel kunne være en elev, der skal booke et kursus. Lisbeth fremhæver, at en elev, der har haft et ekspertfag ud over at booke kurset også vil sende breve ud til deltagerne, booke lokale og forplejning, printe evalueringsskemaer og lægge en opfølgningsbesked til deltagerne klar i systemet. Lisbeth oplever, at ekspertfag giver eleverne flere kompetencer og gør dem til kolleger, der tager større ansvar og har en mere helhedsorienteret tilgang til opgaverne.

”Vi bestræber os på at uddanne elever, som vi selv vil have som kolleger. Selvom de ikke bliver ansat ved os, vil de og øvrige offentlige arbejdsgivere se det som et kvalitetsstempel, at de er uddannet ved Sønderborg Kommune. Og lige nu findes der ikke noget bedre kvalitetsstempel end at være elev med ekspertfag.”

Lisbeth forklarer, at ekspertfag for dem også er en måde gøre sig attraktive på og gøre op med det lidt støvede ry, som en kommune kan have.

”Vi sætter kompetenceudvikling meget højt. Ved os er det en selvfølge, at alle medarbejdere uddanner sig og hele tiden holder sig på dupperne. For vores elever skal akademifag, diplom og måske en master være en selvfølge. Ved os kan man nå nøjagtig så langt, som man vil, og vi sætter pris på ambitioner.”

ekspertfagsoender ekspertfag1