Der blev for første gang nogensinde fundet to vindere, da Fagprøveprisen blev uddelt til både en Detail elev og en B2B elev.
Et af de helt store temaer ved dette års Fagprøvepris var bæredygtighed. Temaet gennemsyrede både fagprøverne, oplæggene og vinderne af Retailawards.
Det var derfor naturligt, at vinderne af Fagprøveprisen havde lavet deres fagprøver med bæredygtighed i centrum.
Maria Gade vandt dette års Detailpris, og hun havde til sin fagprøve udvalgt et bæredygtigt mærke hos virksomheden Salling
"Jeg skrev om et bæredygtigt tøjmærke. Jeg havde fokus på, at de bruger genanvendte plastikflasker i tøjet i stedet for polyester. Jeg lavede en uge med et event, hvor jeg samlede folks plastikflasker ind og lavede konkurrencer og satte fokus på emnet bæredygtighed"
Her ses den glade vinder af dette års fagprøvepris.
Foto: Carsten Lundager.
Som noget nyt blev prisen også uddelt til en elev på B2B. Denne vandt Nikolaj Lund Jensen, der var indkøbselev hos Bestseller.
Nikolaj havde i sin fagprøve lagt fokus på, hvordan rollen som indkøber kan være med til at sikre mere bæredygtige produkter til kunderne.
Foto: Carsten Lundager.