HAKL opfordrer kursusudbydere til at lave forsøg om samarbejdsmodeller om digitale undervisningsforløb
Det blev i Trepartsaftalen III besluttet, at der skal etableres en national strategisk indsats for digitalisering af VEU. I forlængelse af arbejdet med indsatsen har Børne- og Undervisningsministeriet udmeldt en pulje til forsøg med samarbejdsmodeller om digitale undervisningsforløb på VEU-området.
HAKL har længe arbejdet med digital læring, både i blended form og fuld fjernundervisning i forskellige projekter, og er derfor meget interesseret i at samarbejde og støtte op om udbydere, der overvejer at søge midler fra puljen.
Kontakt Susanne Clemensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Puljen skal understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller og samarbejdsmodeller mellem udbydere af AMU omkring digital læring, så flere voksne får en relevant og fleksibel undervisning gennem nye læringsformer. Midlerne fra puljen kan også anvendes til konkrete digitale undervisningsforløb.
Puljen kan søges af uddannelsesinstitutioner, der udbyder AMU. Projekter skal gennemføres i et samarbejde mellem mindst to uddannelsesinstitutioner. Andre parter, f.eks. efteruddannelsesudvalg, relevante organisationer, foreninger og virksomheder, kan også indgå i samarbejde.
Ansøgningsfristen er allerede 3. december 2019 kl. 12 til STIL.
Læs mere om puljen til forsøg med samarbejdsmodeller om digitale undervisningsforløb.
https://www.uvm.dk/puljer-udbud-og-prisuddelinger/puljer/puljeoversigt/aktive-puljer/pulje-til-forsoeg-med-samarbejdsmodeller-om-digitale-undervisningsforloeb-paa-veu-omraadet