Datahåndtering og automatisering i kontoruddannelsen

Datahåndtering og automatiseringfår større og større betydning for de administrative arbejdsprocesser, og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser er derfor sammen med 4 skoler gået i gang med at udvikle fag, der skal give kontoreleverne digitale kompetencer til at imødekomme kravene i fremtiden.

Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har igangsat et udviklingsforløb, som skal opdatere specialet administration i forhold til fremtidens kompetencekrav. Og første fase i dette udviklingsforløb er en test af, hvad og hvordan man kan undervise i blandt andet automatisering.

Herningsholm, IBC, Tietgen og VidenDjurs er i gang med at udvikle undervisningsforløb, der har fokus på at give eleverne handson færdigheder at arbejde med f.eks. chatbotsog håndtere store mængde af digitale data. 

Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har derfor den 13. november 2019 sendt sin uddannelsesordning for kontoruddannelsen i den obligatoriske 4 ugers høring for at optage to nye valgfrie specialefag på specialet administrationi henholdsvis Datahåndtering og Værdiskabende optimering gennem automatisering.

De 4 skoler afprøver i løbet af første halvår af 2020 de to valgfrie specialefag og evaluerer i fællesskab med det faglige udvalg fagene, så de i efteråret 2020 kan udbydes af alle skoler

Det faglige udvalg vilimellemtiden bede skolerne afvente evalueringen, før de også udbyder de to nye fag og vil orientere nærmere, når fagene er afprøvet og evalueret.