Fortsat nedgang i antal indgåede uddannelsesaftaler

Uddannelsesnævnet har nu opgjort antallet af indgåede uddannelsesaftaler for februar måned. Selvom der stadig er tilbagegang, så forventes det at vende fra næste måned af.  

Statistikken for antallet af indgåede aftaler i 2021 er stadig påvirket af Covid-19 og derfor er tilbagegangen stadig på 19%.

Januar

Det er specielt på detailhandelsuddannelsen og kontoruddannelsen, at der er indgået færre aftaler sammenlignet med sidste år.  

På Detailhandelsuddannelsen skyldes tilbagegangen et fald i antallet af indgåede aftaler på specialet Salgsassistent med profil. Her er der indgået 232 aftaler sammenlignet med sidste års 301. På trods af nedgange i antallet af indgåede aftaler, så er der stadig 8% flere igangværende aftaler sammenlignet med sidste år.

Det forventes, at nedgangen bliver udlignet i de kommende måneder, da tallene fra 2020 fremadrettet vil blive påvirket af sidste års nedlukning.