Mere end 23.000 gik til prøve i HAKL i 1. halvår 2020

Mere end 23.000 gik til prøve i HAKL i 1. halvår 2020

På trods af coronavirus og de medfølgende restriktioner, har der Ifølge Uddannelsesstatistik.dk været mere end 23.000 kursister til prøve i løbet af det første halvår af 2020.

Siden efteråret 2019 har der været afholdt prøver i AMU-regi. Det har været et stort projekt at få lavet og afholdt disse prøver og de første resultater har derfor været ventet med spænding.

Der har dog ikke været grund til bekymringer. Kursisterne har klaret kursusprøverne flot, hvilket afspejles i den lave andel af ikke-bestået.

Af de 23.000 deltagere, som er registeret på uddannelsesstatistik.dk er kun 887 anført som ikke bestået. Det giver en gennemsnitlig ikke-bestået procent på 3,8% for HAKLs kurser. 
På 118 af de 187 afholdte kurser bestod alle kursister.