Siden efteråret 2019 er AMU-kurser blevet afviklet med en prøve som afslutning på kurset - og det har Tietgen klaret til UG kryds og slange
Ifølge de nyeste statistikker for gennemførsel af prøver på AMU kurser, så har mere end 23.000 været til prøve på et af HAKLs kurser i løbet af første halvår 2020.
På Tietgen alene er det tal 1.838 men trods de mange kursister, er det blot 23, der ikke har fået et bevis på grund af en ikke bestået prøve.
Uddannelsesnævnet har derfor spurgt Tietgen, hvad de har gjort for at så lav en andel "ikke bestået":
"”På Tietgen holder vi os løbende opdateret om prøverne og prioriterer tilpasning og revidering af undervisningsmaterialet, så der altid er overensstemmelse mellem undervisningens indhold og prøvegrundlaget. Vi er desuden i tæt dialog med efteruddannelsesudvalget for det merkantile område, og opdager vi uhensigtsmæssigheder i forhold til en prøve melder vi det straks ind, så prøven kan tilrettes.
Vi lægger desuden mange kræfter i at forberede kursisterne på prøven, så alle kursister kender rammerne og er trygge ved at tage prøven.”