Nyt kursus om hygiejne og gæstebetjening godkendt

HAKL har fået godkendt kursus Hygiejne i kunde- og gæstebetjening til medarbejdere, der betjener og kommunikerer serviceorienteret med kunder og gæster, og som samtidig skal holde en høj hygiejne på stedet.

Covid-19 har gjort kunder og gæster mere opmærksomme på hygiejne og rengøring. Det stiller krav til personalet, som skal holde den nye høje standard og som bliver spurgt i øst og vest omkring regler, retningslinjer og rengøring.

Men nu er der hjælp at hente i AMU. HAKLs nye kursus giver medarbejderen de nødvendige værktøjer til at holde den høje standard samt vejlede og hjælpe kunder eller gæster med også at overholde retningslinjerne. Alt dette skal kommunikeres ud på en god og ordentlig måde. 

Dette kursus er som skræddersyet til disse tider.