Partierne bag finansloven for 2021 er enige om rammerne for en ansøgningspulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering. Puljen kan søges af udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.
Af særlig interesse for de merkantile erhvervsuddannelser og efteruddannelse er: At der er reserveret 39 millioner kroner til, at alle udbydere af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser kan ansøge om midler til at udvikle og afprøve undervisningsforløb inden for klimatilpasning og grøn omstilling i perioden 2022-2025.
Det fremgår af aftalen, at de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene inddrages i udviklingen af indsatserne med henblik at sikre, at den viden, som allerede er opbygget i systemet, tages med i det videre arbejde.
Ministeriet forventer, at ansøgningspulje åbnes senest medio juni 2022.