Sådan gik det handelsuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen på Skills

Uddannelsesnævnet havde to uddannelser med til DM i Skills i Høng, hvor mere end 67.000 gæster besøgte hallerne. Her fik de et unikt indblik i alle uddannelserne og over 10.000 gæster gik derfra med en tandbørste.

Høng lagde den 28-30. april hus til, da DM i Skills skulle afholdes. Hertil var inviteret 49 konkurrencefag og 20 demonstrationsfag - herunder handelsuddannelsen og tandklinikassistentuddannelsen. 

I tre begivenhedsrige dage blev de to stande besøgt af både skoleelever og forældre, som alle var interesserede i at høre mere om uddannelserne. 

De 67.000 gæster var langt over det forventede, og DM i Skills vurderes derfor til at have været en stor succes. Alene på førstedagen blev Skills besøgt af 20.000 gæster, mens det hele toppede om fredagen, hvor 37.000 gæster kom forbi. 

På handelsuddannelsens stand blev der fortalt om de fire forskellige specialer og hvordan det er at gå på en uddannelse, der veksler mellem skole og oplæring i virksomheden. De 11 elever, som repræsenterede handelsuddannelsen, stod på skift og fortalte om deres hverdag, deres erfaringer og deres ambitioner. Og så var der mulighed for at få taget billeder i elevatoren - hvilket 673 elever benyttede sig af.

27904293711040317701706782971929497924325469n

På tandklinikassistentuddannelsen fik de besøgende mulighed for at lære meget mere om tandhygiejne og mere end 10.000 gik derfra med en tandbørste, mens 3.500 heldige besøgende fik en af de eftertragtede blæksprutter med hjem. 

På standen kunne de besøgende både tage monstersmileys og sidde i den varme stol - der blev dog ikke tjekket nogen tænder den dag. 

2790979903259872863052883971492713829476753n