Foreløbige resultater fra en survey bestilt af HAKL viser, at både undervisere, kursister og uddannelsessteder generelt er positivt indstillet for at øge mængden af digitale undervisningsformer. Men undersøgelsen peger også på konkrete udfordringer på området.
Den foreløbige konklusion er klar: Digitale undervisningsformer er kommet for at blive og vil få en endnu større plads i fremtiden. Det viser en ny survey bestilt af Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) og udført af DAMVAD, hvis delresultater netop er blevet præsenteret for projektstyregruppen. De viser en overvejende positiv indstilling til at anvende og udvide brugen af digitale undervisningsformer på de adspurgte uddannelsesinstitutioner.
Surveyen omfatter spørgsmål til brugen af og holdninger til undervisning der indeholder digitale læringsformer og -metoder blandt mere end 50 uddannelsesledere/kursuschefer, konsulenter og undervisere på 9 af HAKLs erhvervsskoler, der udbyder AMU-kurser.
84 % af respondenterne svarede at de underviste kursister som en del af deres arbejde og at omkring halvdelen arbejder med undervisning på detailhandelskurser, ledelse og administration.
Går man et spadestik dybere i de foreløbige tal, så viser de, at 80 procent ønsker at øge brugen af digitale undervisningsformer og at kursisterne også er positivt indstillede på at gøre brug af teknologien. Hele 71 procent af de adspurgte beretter om positiv respons fra elever, mens ingen har modtaget negative tilbagemeldinger fra elever og kursister.
For HAKL er analysen vigtig for at blive klogere på, hvordan kursusudbyderne og underviserne arbejder med, og ser på digitale læringsformer og -metoder som en del af undervisningen, og dels hvordan udvalget kan støtte opkvalificering og undervisning med nye digitale læringsformer og -metoder, afhængigt af målgruppernes præferencer.
For selvom resultaterne er positive, så vokser trænerne ikke ind i himlen. Resultaterne fra surveyen påpeger nemlig også en række barrierer for at succesraten kan komme endnu højere op. Det handler blandt andet om manglende it-kompetencer hos kursisterne og manglende kendskab til og erfaring med digitale læringsformer. Lidt over 70 % af underviserne peger også på at de nuværende digitale værktøjer ikke til fulde opfylder deres behov og lidt over halvdelen angiver at de kun delvist, hverken eller, eller slet ikke får tilbudt den nødvendige oplæring af institutionen.
Nu skal de foreløbige resultater af surveyen kvalificeres og efterprøves nærmere gennem konkrete interviews med uddannelsesledere/kursuschefer, undervisere, kursister og virksomheder.