Der er fortsat indgået færre aftaler i 2022 end på samme tidspunkt i 2021. Der er dermed ingen udsigter til nye rekorder for 2022.
Der er pr 31. oktober indgået 6.989 uddannelsesaftaler på de merkantile erhvervsuddannelser. Det er 5% færre end samme tidspunkt sidste år.
Der er indgået færre aftaler på alle uddannelser med undtagelse af eventkoordinatoruddannelsen, som er steget med 30% sammenlignet med sidste år.
Årets højdespringere ser ud til at blive de store specialer Administration (+5%), Spedition og Shipping (+13%) og Salgsassistent med profil i dagligvarer (+13).
Bedst er det dog gået for Salgsassistent med profil i Materialhandel, hvor der er der indgået 33 flere aftaler end på samme tidspunkt sidste år. Det giver en vækst på 24%.
2021 sluttede året med 8.070 indgåede aftaler. 2022 ser ikke umiddelbart ud til at nå helt samme højder, men det er ikke usandsynligt, at året slutter på samme antal aftaler som 2020.