Lokalt uddannelsesudvalg? Så er det tid til at søge om AUB-midler

Hvis man har gode ideer til spændende projekter, så kan man, måske, få økonomisk tilskud. Men vent ikke for længe – ansøgningsfristen er den 15. marts.

Det er tid til at kridte pennen og ansøge midler til matching-aktiviteter for elever og virksomheder. Ansøgningspuljen fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er det sted, hvor lokale uddannelsesudvalg (LUU) kan søge om tilskud til aktiviteter, der kan skabe flere lærepladser inden for de merkantile erhvervsuddannelser, fitnessuddannelsen og erhvervsuddannelsen til tandklinikassistent.

Der kan søges om midler til aktiviteter, der er rettet mod overgangen mellem grundforløb og hovedforløb og alle ansøgningerne skal være påtegnet af det faglige udvalg før den kan fremsendes til AUB.

Ansøgninger fra LUU skal sendes til Uddannelsesnævnet senest onsdag den 15. marts 2023.

Projekter og initiativer skal have fokus på et eller flere af følgende indsatsområder: 

  • Uddannelsesområder med gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse og med mangel på lærepladser eller på elever.
  • Virksomheder, der ikke er godkendt som læreplads eller har færre elever, end virksomheden er godkendt til.
  • Forøgelse af elevers faglige og geografiske mobilitet.
  • Elevgrupper som har særlig svært ved at skaffe sig en læreplads. 

Skabelon til ansøgning samt vejledning kan findes HER

Send ansøgningen til Uddannelsesnævnet via dette Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

puslespilsbrikker