Tandklinikassistentuddannelsen med nul huller

Som de fleste andre uddannelser på området, så er der nedgang i antallet af nye uddannelsesaftaler på tandklinikassistentuddannelsen. Men der er også lyspunkter.

Antallet af aftaler ligger stadig over 2019 og 2020. Det er blot, når man sammenligner med det vilde rekordår i 2021, at man ser et fald i antallet af nye aftaler på tandklinikassistentuddannelsen.

Der blev indgået 766 nye aftaler i 2022 mod 812 i 2021.

 

Hovedstaden trækker tænderne

Demografien spiller selvfølgelig en rolle, når man ser på, hvilken region, som har flest nye aftaler inden for tandklin på tandklinikassistentuddannelsen. Og da Region Hovedstaden dækker knap to millioner danskeres – cirka 1/3 af danskernes – tandlægebehov, så er det naturligt, at det også er her, der bliver lavet flest nye aftaler.

Faktisk følger tallene stort set demografien i regionerne med én undtagelse. Region Syd har lidt flere nye aftaler end Region Midtjylland selvom der bor knap 100.000 borgere færre borgere i regionen i syd end den i midten.

 

En tandklinikassistent er 26 år gammel

Hvor gammel er man, når man skriver under på en uddannelsesaftale? Hvis man skal være tandklinikassistent, så er man, i gennemsnit, lidt over 26 år gammel.

Det viser en gennemgang af alderen på de nye assistent-elever, der er gået i gang med uddannelsen mellem 2019 og 2022. Der har gennem alle årene været en svag stigning i gennemsnitsalderen, så den nu er 26,39 for de elever, der underskriver. Tallet for 2021 var smule højere endnu, men ellers kan der konstateres en jævn stigning i alderen tilbage fra 2019.

tandklinikassistnetgennemsnitsalder

 

Anpartsselskaberne ansætter

Langt over halvdelen af de steder, som tandklinikassistenterne får job er såkaldte anpartsselskaber – altså klinikker, hvor der er, eksempelvis, er flere tandlæger om at drive klinikken. Den selskabsform udgør nu mere end halvdelen og tallet er svagt stigende. Stigningen sker på bekostning af enkeltmandsvirksomheden, der udgør en mindre og mindre del af den samlede mængde aftaler.

De kommunale aftaler oplevede et mindre fald fra 2021 til 2022, men har ellers ligget stabilt i sin procentdel af antallet af aftaler.

tandklinikassistentselvskabsform

 

Skolevejen taber lidt terræn

Skolevejen er stadig den foretrukne vej, når man skal finde vej til en uddannelsesplads som tandklinikassistent. Men hvor antallet af aftaler gennem netop skolevejen er nedadgående, så nærmer oplæringsvejen sig næsten snart en fordobling siden 2019. Helt præcist fra 139 i 2019 til 242 i 2022.

I samme periode er skolevejen gået fra 562 til 524 – efter at have toppet i 2021 med 600.

 

En mandlig assistent? – Det bliver svært (men det hjælper på det)

Skulle man være en besværlig klient og forlange kun at blive tilset af en mandlig tandklinikassistent, så får man det svært. For godt nok er der kommet tre gange så mange mandlige CPR-numre på uddannelseskontrakterne siden 2019. Men de udgør stadig kun 3,6 procent af samtlige aftaler på området.

Helt nøjagtigt er antallet af mænd gået fra 9 til 28 i perioden 2019 til 2022.

I samme periode begyndte henholdsvis 692 og 738 kvinder på uddannelsen.