Èn indgang til webinarer og workshops

Står man, som AMU-underviser, indenfor det merkantile område og mangler viden om grøn omstilling og bæredygtighed, så er hjælpen ikke langt væk.

Sammen har Videncenter for Digital Handel og Viden om Data sat fokus på at levere helt frisk og opdateret viden til de undervisere, som står i forreste led i forbindelse med undervisning om den grønne omstilling og bæredygtighed. Det er et arbejde, som man hos Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) bakker helhjertet op om, da det er med til at styrke underviserne på AMU-området med ny og nyttig viden – samt masser af inspiration til undervisningen, så endnu flere vælger at tage på kursus.

Her i 2023 betyder det, at man kan deltage i, foreløbig, fem forskellige arrangementer; tre webinarer og to workshops. For at gøre det lettere for interesserede at tilmelde sig, har man samlet al information om både webinarer, workshops og tilmelding på én og samme webside.

Du kan se siden HER. Det er også her, du kan læse nærmere om de fem arrangementer, der har overskrifterne:

  • Webinar: Undgå greenwashing med korrekt klimakommunikation​
  • Webinar: Ressourceeffektivisering
  • Workshop: Cirkulær økonomi
  • Webinar: Bæredygtig forretningsudvikling
  • Workshop: Mærkningsordninger og sporbarhed

enindgangtilkurser