Den nye bekendtgørelse for handelsuddannelsen med specialer 2023 er godkendt og offentliggjort.
Der er med udstedelsen af den nye bekendtgørelse foretaget to ændringer i uddannelsen:
- Afskaffelse af det afkortede hovedforløb for elever med gymnasial baggrund
- Justering af det uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2
Studenter
Ministeriet orienterede allerede i efteråret 2022 om, at det 1-årige hovedforløb til studenter ville blive afskaffet. Det betyder, at § 2 er ændret og ikke længere indeholder en særregel for længden af studenternes hovedforløb. Læs nærmere om hvem der omfattes/ikke omfattes af ændringen.
Justering af det uddannelsesspecifikke fag
Det er vigtigt, at handelselever allerede på grundforløbet opbygger en generel forståelse for, hvordan bæredygtighed og digitalisering påvirker virksomheden. Det faglige udvalg for Handelsuddannelsen har sammen med Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser foretaget en mindre justering af et af kompetencemålene for det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets anden del, hvor digitalisering og bæredygtighed er indskrevet.