Specialet offentlig administration får et valgfrit specialefag i datahåndtering målrettet det offentlige område og specialet økonomi får et valgfrit specialefag i bæredygtighed og ESG.
Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har netop sendt sin nye uddannelsesordning i den obligatoriske høring på de udbydende skoler, og denne sommers nye uddannelsesordning har alene to små tilføjelser af valgfrie specialefag.
Høringen omfatter også en justering af den eksisterende uddannelsesordning, så det er muligt allerede inden sommerferien at tilbyde de to nye valgfrie specialefag til elever, der allerede er i gang på 2022-bekendtgørelsen og dermed uddannelsesordningen fra sidste sommer.
Som altid bliver det også til sommer muligt at oprette lokale overgangsordninger, der flytter elever fra den nuværende til den nye bekendtgørelse og uddannelsesordning.
Det er muligt at læse høringssvaret i sin helhed ved at klikke HER.