Detailhandelsuddannelsen og kontoruddannelsen topper i den årlige virksomhedstilfredshedsundersøgelse, hvor virksomhederne bliver bedt om at vurdere eleverne.
Børne- og Undervisningsministeriet har offentliggjort den årlige opgørelse af virksomhedernes oplevelse af eleverne, og det står rigtig fint til på de merkantile erhvervsuddannelser.
Men eleverne på to af uddannelserne - detailhandelsuddannelsen og kontoruddannelsen - klarer sig ekseptionelt godt. Her giver virksomhederne næsten topkarakter, med 8,89 ud af 10 mulige point.
Tilfredsheden blandt virksomhederne ligger for alle erhvervsuddannelserne på 7,82, og alle Uddannelsesnævnets seks uddannelser er derfor med til at hive gennemsnittet op.
Virksomhedstilfredsheden opgøres én gang om året og indeholder to indikatorer - Virksomhedernes oplevelse af eleverne og virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. De to indikatorer består af henholdsvis ni og fire spørgsmål, som virksomhederne besvarer på en skala fra 1-10.