For 25. gang uddeler Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat priser for de bedste fagprøver indenfor Handelsuddannelsen og Detailhandelsuddannelsen. Du kan nu indstille din elev til prisen.
2. oktober i år vil Børssalen i Christian den 4. gamle mesterværk af en bygning være ekstra festlig. Her skal der nemlig deles fagprøvepriser ud til de elever, som har bedrevet de bedste fagprøver indenfor Handelsuddannelsen og Detailhandelsuddannelsen.
Det er Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat, som for 25. gang inviterer virksomheder og skoler til at indstille Danmarks fremtidige merkantile superstjerner til prisen, som er på kr. 25.000, 20.000 og 15.000 til henholdsvis første-, anden og tredjepladsen i hver af de to uddannelser.
Netop kåringens ”sølvbryllupsstatus” betyder, at der er lidt mere fest end normalt, når der vinderne kåres. På dagen vil der være indlæg fra både tidligere vindere og den populære youtuber, Rasmus Brohave, og der er lagt op til, at alle de præmierede elever skal fejres med maner.
Men for at have nogen at fejre, så er der også nødt til at være nogen, som er indstillet til prisen.
Har man en elev in mente, så er det med at få tilmeldt elevens fagprøve inden sidste frist den 3. juli 2023.
Du kan downloade de relevante filer, der skal udfyldes via links nedenfor, og så skal de efterfølgende sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Har man spørgsmål i forbindelse med prisen, så kan man kontakte Celina Winther Almind hos Dansk Erhverv på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
- Faktaark til Detailhandelsuddannelsens Fagprøvepris 2023
- Bedømmelseskriterier for Fagprøveprisen 2023 - Detailhandelsuddannelsen
- Faktaark til Handelsuddannelsens Fagprøvepris 2023
- Bedømmelseskriterier for Fagprøveprisen 2023 - Handelsuddannelsen
- Samtykkeerklæring - Fagprøveprisen 2023
Vinderne fra prisoverrækkelsen 2022. Måske nogle af dem vender tilbage i 2023 for at fortælle, hvad det betød for dem at vinde prisen. Det finder vi ud af den 2. oktober, når der skal uddeles priser for 2023. Foto: Carsten Lundager.