Eleverne inden for kontoruddannelsen skal tilegne sig mange forskellige kompetencer for at blive dygtige faglærte. Nu tilføjer Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser også bæredygtighed til paletten af emner.
Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser har sammen med de udbydende skoler justeret fagene på specialet administration, så de inkluderer virksomhedens arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.
Med justeringerne kan undervisningen også have fokus på virksomheders tiltag i forhold til bæredygtighed og administrationens bidrag med, blandt andet, at indsamle data og dokumentere tiltagenes effekt. Mange skoler er allerede begyndt at inddrage emnet i undervisningen og de cases, som eleverne arbejder med. Med opdateringen er det blevet præciseret, hvordan undervisningen i de administrative kernekompetencer i virksomhedskommunikation, projektadministration og datahåndtering skal inddrage virksomheders arbejde med bæredygtighed.
For de elever, som vil have endnu mere bæredygtighed, er det samtidigt blevet muligt at vælge det valgfrie specialefag Bæredygtighed og ESG-rapportering, som hidtil alene har været tilknyttet specialet økonomi.
En detaljeret gennemgang af alle ændringer i uddannelsesordningen for kontoruddannelsen fremgår af uddannelsesordningen på ministeriets platform: Hent data.
(Desværre er det ikke muligt at lave dybe links til siden Hent data - du vil derfor lande på forsiden og skal selv finde den relevante uddannelsesordning)