Vores uge i Uddannelsesnævnet begyndte med en hjertelig velkomst til vores nye eventkoordinator-elev, Ayse Yilmaz, der satte sig i stolen overfor vores dygtige eventkonsulent, Rikke Storm Lind.
Ayse bliver med det samme kastet ud på dybt vand (dog med flere redningsveste på), da vi fredag skal stå for afviklingen af Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsens kvalifikationskonkurrence til EuroSkills. Herefter skal hun med ind over lærepladskonference, karrieredage for handelsuddannelsen og meget meget meget andet af det arbejde, vi udfører til dagligt hos Uddannelsesnævnet.
Udsigten til nogle travle og spændende år skræmte dog ikke vores nye elev, der som den største selvfølge fortalte, at hun ville komme tilbage igen i dag, tirsdag.
Vi ser frem til samarbejdet med Ayse og glæder os til at give hende en god uddannelse.