Millionpulje til investering i digitalt læringsudstyr åben

Børne- og Undervisningsministeriet har åbnet en pulje til investering i digitalt læringsudstyr for arbejdsmarkedsuddannelsesudbydere (AMU). Puljen er en del af Trepartsaftalen om langsigtede investeringer i voksen- og efteruddannelse. Den har til formål at støtte indkøb af digital teknologi for at styrke digitaliseringen af uddannelserne. I første runde er der afsat 27,16 millioner kroner, og ansøgningsfristen er den 24. oktober 2024. Midlerne kan bruges på teknologi samt nødvendig træning i brugen heraf.

Ansøgningsfristen falder på et rigtig godt tidspunkt, da de centrale efteruddannelsesudvalg netop har afleveret deres ansøgninger til UUL-puljen. Her var udvikling af digitale læremidler og læringsforløb samt kunstig intelligens som eksempelvis brugen af værktøjer som ChatGPT og lignende værktøjer nogle af de centrale temaer.

Puljerne understøtter dermed, at kursusudbyderne fremadrettet kan præsentere kursisterne for de nyeste digitale læringstrends og digitale udstyr.

Efteruddannelsesudvalget for handel, administration, kommunikation og ledelse (HAKL) opfordrer udbyderne til at gå sammen og søge om midler fra puljen, og at sekretariatet gerne vil inddrages forud for at ansøgninger indsendes og evt. hjælper med sparring om projektideer.

Læs mere og ansøg HER.