Nye kampagnevideoer og meget mere til tandklinikassistentuddannelsen

Udbyderne af tandklinikuddannelserne får nu en tidlig julegave af Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent (FUTKA). En komplet SOME-kampagne, der kan hjælpe med at styrke januaroptaget på uddannelsen.

Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent fortsætter arbejdet med at gøre det lettere for uddannelsessteder og virksomheder at rekruttere nye elever til uddannelsen. Derfor lander der nu en tidlig julegave til både uddannelsessteder og virksomheder i form af materiale til SOME-kampagner, som kan sættes i gang lokalt og ramme de potentielle elever, der går rundt i den nyfaldne sne og overvejer om det ikke er tid at begynde en ny uddannelse.

Kampagnen, som kan hentes HER består af fem forskellige videoer i formater, der passer til eksempel Instagrams formater. Derudover er der forskellige fotos med udtalelser fra nuværende elever på uddannelsen, information om uddannelsen og det såkaldte ”call to action” som ”Søg nu – start i januar”.
I mappen finder man også et tekstdokument med forskellige forslag til SOME-tekster. Lige til at give til den ansvarlige for kanalerne og så få det i omløb.

Alt materialet er selvfølgelig gratis at bruge og alle, der arbejder med tandklinikassistentuddannelsen opfordres til at tage et kig på materialet.
bred1080x1080