Ny uddannelse i Digital Læring for AMU- og EUD-undervisere

Uddannelsen, som giver undervisere didaktiske, pædagogiske og teknologiske kompetencer inden for e-læring, kan indgå i en pædagogisk diplomuddannelse, som alle undervisere på erhvervsskolerne skal have.

 

Uddannelsen i Digital Læring er opdelt i to dele: Et adgangsgivende kursusforløb og et særligt tilrettelagt diplommodul. Samlet set svarer uddannelsen til diplommodulet ”Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser” på den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Deltagere der har gennemført kompetenceudvikling i HAKL’s projekt: AMU Online kan få merit for første del ved at aflevere en nærmere specificeret opgavebeskrivelse.

Uddannelsen er udviklet og udbydes af eVidenCenter i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og med støtte af Undervisningsministeriet.

Den adgangsgivende del af uddannelsen forventes at blive udbudt 15. august 2016, med fokus på:

  • Tilrettelæggelse af digital læring,
  • Digital pædagogik
  • Evaluering af digitale forløb

Kurserne afvikles hos den rekvirerende skole.

Læs nærmere om indholdet under "Publikationer". Om udbuddet, priser og andre praktiske forhold på eVidenCentrets hjemmeside.