Evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse

Evalueringen viser generelt en meget stor tilfredshed med uddannelsen

 

Evalueringen viser generelt en meget stor tilfredshed med uddannelsen. 98 procent af deltagerne er tilfredse eller overvejende tilfredse, og ledernes virksomheder er generelt positive over for det udbytte, lederne får af uddannelsen.

Deltagerne er ikke blot tilfredse, men oplever også et stor udbytte af uddannelsen. 61% svarer at de i høj grad eller nogen grad har ændret ledelsesstil som følge af uddannelsen, hvilket viser at uddannelsen udvikler deltagernes ledelseskompetencer i bred forstand.

Desuden oplever 63 procent af lederne, at de efter at have gennemført Den Grundlæggende Lederuddannelse er blevet mere innovative og idérige, og 81 procent mener selv, at de er blevet bedre til at gennemføre forandringer. Endnu flere, 83 procent, føler, de er blevet bedre til at håndtere modstand mod forandringer blandt medarbejderne.

En væsentlig del af deltagerne – 44% - kommer fra virksomheder med under 50 ansatte.

Evalueringen er baseret på svar fra 1.020 ledere samt interview med et udpluk af de pågældende lederes chefer. Evalueringen er gennemført af EVA.

Rapport: Den Grundlæggende Lederuddannelse - evaluering. Udviklingen fra 2010 til 2015.

Læs om kurserne i Den Grundlæggende Lederuddannelse på amukurs.dk