Flere digitale kurser med digitale test

HAKL går nu i gang med at udvikle 50 digitale kursusmaterialer med digitale test inden for administration, it, medie & kommunikation samt detailhandel.

 

Kursusmaterialerne og test udvikles af flere erhvervsskoler og deres undervisere for efteruddannelsesudvalget HAKL.

De digitale kursusmaterialer og digitale test skal imødekomme virksomhedernes og medarbejdernes ønsker om større fleksibilitet hvad angår tid, sted, og tilrettelæggelse af AMU-kurser.

Samtidig er det vigtigt at afprøve, at kursisterne opnår viden og færdigheder, så de kan få udstedt et kursusbevis. Det sker ved at kurserne starter og slutter med en digital test, der viser kursisternes start- og slutniveau, og for den afsluttende tests vedkommende om de dermed har nået kursusmålet.

Se oversigten over kurser, der skal udvikles digitale materialer og test til i 2016.