Handelsuddannelsen på DM i Skills

For første gang deltager handelselever på DM i Skills. Handelsuddannelsen er til stede som demonstrationsfag i Fredericia fra den 4.-6. februar.

 

Handelsuddannelsen er præsenteret som et demonstrationsfag på årets DM i Skills i Messe C i Fredericia. 12 elever fra tre skoler demonstrerer hvordan salgs-, indkøbs- og logistikfunktioner indgår i forsyningskæden. Eleverne kommer fra Business College Syd, Aarhus Business College og IBC-Kolding, og de er i gang med uddannelsens hovedforløb hos hhv. Danish Crown, Pressalit, Lemvigh-Müller, Sapa, Vestfrost og Electrolux. Du finder handelselever i Hal D ved stand D-3302. Følg med i elevernes forberedelse på Facebook og Instagram.

Danmarksmesterskabet for unge fra erhvervsuddannelserne er åben for publikum fra torsdag den 4. februar og overrækkelse af premier den 6. februar sker ved Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

I alt er 20 fag repræsenteret som demonstrationsfag og 36 fag som konkurrencefag, herunder detailhandelselever og blomsterdekoratører.