Nyheder   >   Nyheder

Login


Glemt kodeord?
Hvem kan blive bruger?

Tilskud til praktikpladsopsøgende arbejde på det merkantile område fordelt

De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har nu modtaget afgørelse om tilskud fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til at etablere flere praktikpladser.

Forårspuljen havde 21 merkantile ansøgninger, og over halvdelen (12 ansøgninger) modtog bevilling fra AUB.

De lokale uddannelsesudvalg og skoler inden for det merkantile område havde samlet søgt tilskud til praktikpladsarbejdet på ca. 5.4 mio. kr. AUB har bevilliget 2.880.503 kr. i alt til det merkantile område, hvilket svarer til ca. 53 % af det samlede ansøgte tilskud inden for det merkantile område.

Den samlede AUB-pulje

AUB oplyser, at der i denne ansøgningsrunde var samlet 227 ansøgninger, hvor der er søgt midler for i alt kr. 42.553.127. AUB har 22.500.000 kr. i forårspuljen, hvorfor kun ca. halvdelen af projekterne har fået bevilliget penge.

Det merkantile område har modtaget ca. 13 % af den samlede bevilling. Til sammenligning var det merkantile områdes andel af den samlede bevilling på ca. 15% i forårsrunden 2016. 

Generelt har der været flere ansøgninger, end AUB kan give tilskud til. I sin prioritering har AUB blandt lagt vægt på:

·         Beskæftigelsesudsigter efter afsluttet uddannelse

·         Det ansøgte beløb sammenholdt med den forventede effekt

·         Erfaringer fra eventuelle tidligere projekter

Efterårets pulje 2017

Fristen for ansøgning til efterårets pulje er 1. september 2017. Ansøgningen skal være påtegnet af det faglige udvalg før den fremsendes til AUB. Ansøgninger skal derfor sendes til Uddannelsesnævnet senest mandag den 15. august 2017. 

08/06/2017

Produceret af Adapt A/S